Klik her for at læse i kinesisk
21 juli 2008 - Jeg stod op ved 5 AM, efter kun 4 timers søvn. Selv om masser af søvn er godt for kroppen, er der kun så meget at gøre i Taiwan (台湾), at jeg ikke havde råd til at spilde tid på at sove. Jeg startede min dag i en smuk måde ved at gå ud på altanen og mens I beundrer byens skyline, der indbefattede Taipei 101 bygningen (台北101). Med den fantastiske udsigt gav mig nogle stor motivation til at komme op og komme i gang! Jeg mødte Kang (陈康) og Gates (许庭荣) nedenunder i hotellets lobby, og de overraskede mig med en morgenmad af soja mælk og grøntsager Omelet. Jeg havde håbet at få fat i nogle morgenmad på vej ud, men restauranten var lukket, så det var meget pænt af dem at bringe mig noget!

Vi kørte ned til Sun Yat-sen Memorial Hall (国立国父纪念馆), hvor vi oplevede en hel del af de lokale folk gør deres formiddag Tai Chi øvelser, plus nogle indfødte danse. Det var en meget overvældende syn, fordi det var kun 6 AM! Som for hallen, den Memorial Hall selv er en af de vigtigste seværdigheder i Taiwan, fordi det er det vigtigste uddannelsesmæssige, kulturelle og sociale centrum for den taiwanske befolkning, og står som et mindesmærke for Sun Yat-sen (孙中山), der er den nationale "far" i Taiwan. Hall er en enorm bygning, og meget smuk også.

Næste på dagsordenen var et interview med Xiao-Shu Wang (王晓书), en berømt model i Taiwan. Men det var ikke det mest fantastiske ting om hende, dog. Den fantastiske ting er, at hun er døv, og alligevel er en populær model i Asien! Xiao har selv rejst rundt i verden til at udføre, så godt. Hun har været på coveret af mange blade, og også har været i mange artikler, annoncer, aviser og så videre som model. I øjeblikket er hun arbejder for Taiwan Døve TV som et anker. Under samtalen udvekslede vi erfaringer om, hvad det var som at være en del af medierne. Hun var meget venlige, og sjovt at være med. Tænk hvis vi havde en model som hende tilbage i USA!

Det var nu middag i Taipei, og vil Chin (靳武龙), en lokal Deaf indfødte, var min guide for denne del af dagen. Jeg endelig havde chancen for at gå til Taipei 101 (台北101), den højeste skyskraber i verden. Taipei 101 har nogle fantastiske funktioner til det, herunder elevatorer. To elevatorer er opført som verdens hurtigste elevatorer, og der er endda en parkeringsplads elevator. Vi fik til toppen af bygningen inden for 32 sekunder, fra 5. sal til 89. etage. Den 91. etage's udendørs observatorium blev lukket, desværre nok, men vi havde en chance for at gå til 91. etage selv med en særlig gæst. Vil var meget begejstret over at få denne mulighed, da han aldrig havde fået chancen for at gå op til 91. etage før.

Så vi gik over til Ximen-ding (西门町) butikscenter. Ximen (西门) betyder "vest gate", og ding (町) er Mandarin udtalen af de japanske tegn for "distrikt". Når jeg er gået ud af underjordiske indgangen til MRT (台北捷运) (Taipei's metro system), jeg følte jeg var i Tokyo (东京)! Det havde store shopping, fødevarer, drikkevarer og så videre. Jeg besluttede at finde nogle legetøj til mine børn, som luksus dukke tal af Mario, Luigi, og så videre. En anden overraskelse kom til mig, når Vil bragt mig nogle lokale sød og sur frugtdrikke. De var meget lækkert!

Vores næste destination var kontorer i 2009 Summer Deaflympics organisationen, over på Taipei Samarbejdsområde. Jeg var meget imponeret over opsætningen af deres kontorer, der tager op to historier i Arena komplekse (台北小巨蛋). Selvfølgelig, ligesom os, de har kabiner. Selvom der havde jeg en chance for at opfylde de hårdtarbejdende højtstående embedsmænd i organisationen: Dr. Emile Sheng (盛治仁博士), formanden; kuo-Jul Lin (林国瑞), CEO, og Chih-Ho Chen (陈志和), Formand. De har virkelig travlt med at forberede til de særlige invitation spil, som vil finde sted i løbet af ugen fra 5-10 september, så de kan få deres ansatte og frivillige får en vis erfaring med at køre en stor begivenhed inden næste års Deaflympics (5 september -15, 2009). Ser man over hele organisationen, kan jeg forsikre Dem om, at de er endeligt klar til næste år. Det er erfaringen fra et helt liv, så ikke glip af chancen!

Nu er det var 7 PM i Taipei, men min dag var ikke slut endnu. Jeg mødtes igen med Yu-Ping Chao (赵玉平), generalsekretæren for den kinesiske Taipei Sports Association of Deaf People (中华民国听障者体育运动协会), og hans folk på en gammel kinesisk restaurant. Jeg var floored ved middag, da vi havde 12 kurser leveret til os som en måde at sige "held" til os i kinesisk. De tjent os to forskellige former for ris, vin, fra Taiwan og Kina. Vi havde en masse glæde og sjov, og delt mange griner i flere timer. Hvad angår vores måltid, vi helt færdige med off alle 12 kurser, og selv havde en plade af taiwanske guavabær. Når middagen sluttede, sammenslutningen mennesker inviterede mig til at komme at besøge deres kontorer, da det kun var et par blokke væk. Jeg kunne ikke modstå en mulighed for at se, hvor de arbejdede, så vi gik. Drengen, hvad en skattekiste finde! Jeg så alle deres medaljer, trofæer, og priser fra hele verden. Det var et fantastisk syn! De helt sikkert udført, hvad de ønskede at gøre med deres sports-program. Foreningens selv overrasket over den taiwanske regering til tider med deres succes. Jeg er meget stolt af disse fantastiske mennesker!

Det er næsten midnat her, og det er tid for mig at gå i seng. Jeg er nødt til at få op til 5 AM igen for at gå til det indenlandske lufthavn her, for en flyvning til Hualien (花莲). Jeg spekulerer på, hvad jeg vil finde det i morgen!